Medarbejder nr. 2 er startet

✨Spændende nyhed! Ny medarbejder hos ZERO engineering ApS. Mød Nanna Marie Sørensen som har valgt ZERO engeering ApS bl.a. pga. ”Work-life-balance Revolutionen” ZERO gerne vil starte. ✨

Nanna er uddannet bæredygtighedsingeniør med stærke kompetencer indenfor DGNB, LCA, dagslys, energi og indeklima. Hun kommer med flere års erfaring fra rådgiverbranchen og har efter en barselperiode søgt en arbejdsplads med gunstige work-life-værdier. Heldigvis faldt valget på ZERO engineering. Som Nanna sagde til jobsamtalen ”Jeg er Mor med stort M, hvorfor det er vigtigt med work-life-balance hvis jeg skal kunne performe mit bedste som ingeniør”.
Hos ZERO engineering er det højt prioriteret at skabe en arbejdskultur, der fremmer work-life-balance og støtter vores medarbejderes personlige og professionelle udvikling.
Hos ZERO engineering mener vi, at når vores medarbejdere trives både på arbejdet og derhjemme, er de i stand til at levere deres allerbedste. Nogle af ZERO engineerings kerneværdier er at give medarbejdere fleksibilitet, autonomi og ressourcer til at jonglere mellem karriere, familie og personlige interesser.

Dette er kun begyndelsen på en rejse, hvor vi fortsat vil stræbe efter at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, innovation og personlig succes for alle vores medarbejdere.
Hvis du også tror på værdien af work-life balance og ønsker at være en del af en virksomhed, der virkelig støtter dig, så er du velkommen til at række ud til Zeynel Palamutcu for en uforpligtende samtale om dine muligheder hos ZERO engineering ApS

Skriv en kommentar