Energi

Et gennemtænkt og helhedsorienteret energikoncept, inden du søsætter et byggeprojekt, er guld værd for rådgivere som skal designe og ikke mindst driftsherre…
– Citat Zeynel Palamutcu

ZERO engineering leverer rådgivning ifm. energioptimering af både nybyg og eksisterende ejendomme. Vores energikoncept følger bæredygtige principper dvs. passive tiltag før aktive og adfærdsmæssige. Som bygherre er det en god idé at have et energikoncept ifm. byggeprogrammet, så rådgivere ikke designer et byggeri med masser af solceller som ikke er rentable, men nødvendige i en energiberegning.
Vi udfører altid totaløkonomiske beregninger suppleret med miljømæssige konsekvensberegninger (drivhusgasser). På den måde kan du som bygningsejer træffe de mest bæredygtige beslutninger, når det kommer bygningens energibalance og dermed miljøbalance.
Som bygherre, rådgiver, entreprenør og leverandør, kan du få rådgivning om fx:

  • Energiberegninger – Be18 energiberegninger ifm. tidligt design, myndighedsandragende og ajourføring i udførelsesfasen. Alle beregninger afleveres med et energinotat, så alle fagligheder kan se hvilke forudsætninger der er gjort ift energibehov. ZERO kan også analysere om det håndværksmæssige svarer til det projekterede, og evt. finde afvigelser.
  • Energiforbrug – teori versus virkelighed. Desværre oplever vi at nye moderne bygninger i nogle tilfælde bruger mere energi end planlagt. Teori (det planlagte) og virkelighed er 2 vidt forskellige ting, men alligevel kan det give mening at undersøge hvorfor el-forbruget fra fx ventilationsanlæg, er dobbelt så højt som budgettet/planlagt. Oftest er det en fejl/mangel i anlægget eller afvigende brugsmønster/brugeradfærd. ZERO engineering kan vha. en særligt udviklet metode, hurtigt afklare “synderen” der er årsag til ekstraordinært høje energiforbrug.
  • Integreret Energi Design (IED): Ved at indgå i et tæt og inspirerende samarbejde med arkitekter og ingeniører, og en dynamisk energi- og indeklimaberegning i hånden, kan bygningens energibehov optimeres på en måde, så teamet finder “the soft spot”, dvs. balancen der både opfylder indeklimakrav, energi, budget m.m.
  • Kuldebroer: I moderne velisolerede bygninger udgør kuldebroer en væsentlig andel af varmetabet. Hos ZERO analyserer vi samlingsdetaljer og beregner varmetabet med henblik på at optimere. Det giver bygningsejere en mindre varme- og CO2-regning. Sammen med beregningen følger altid en analyse af overfladetemperaturer indvendigt, så du samtidig sikre dig, at der ikke opstår kondens på kolde vinterdage.
  • Solcelle- og VE-beregninger: Med timebaserede beregninger over et normalår, kan du som bygningsejer analysere om et solcelleanlæg er omkostningseffektivt eller ej ift. placering, størrelse og bygningens el-forbrug over døgnet.
  • Energirenoveringer: ZERO kan med effektive værktøjer hurtigt svarer på om fx 200 mm isolering er rentabelt eller om det giver mere værdi at udskifte vinduer. Vha. en metode kaldet “omkostningseffektiv energirenovering” kan du som bygningsejer træffe det økonomisk mest bæredygtige valg. Dertil suppleres altid med CO2-beregninger, så disse også indgår i beslutningsprocesser vedrørende energioptimering af eksist. ejendomme.

KONTAKT:

ZERO engineering ApS
E: zp@zeroengineering.org
M: 61401555

Adresse: Artillerivej 86B, 2300 København S

CVR. nr. 42650285

Forsikring: 153-08280752-30010 (policenr.)

LinkedIn, klik på ikon: