Zeynel Palamutcu har valgt at starte ZERO engineering ApS pr. 1. sept. 2021. Og hvorfor nu det?

Ja, hvorfor har jeg valgt at starte min egen virksomhed, og hvad kommer jeg til at lave nu hvor jeg ikke er ansat hos DOMINIA AS?

Her er nogle af årsagerne, håber du vil læse med:

  • Efter 12 skønne år i DOMINIA AS kunne jeg mærke at der skulle ske noget nyt i min karriere. Jeg var egentlig yderst tilfreds med min position som “Head of sustainability” i DOMINIA AS og havde nogle fantastiske kollegaer.
  • Efterspørgslen på bæredygtighed og commissioning er støt voksende blandt bygherre. Ved at gå selvstændig kan jeg bedre fokusere på disse to kerneområder, som jeg brænder for, lære nye ting af nye samarbejdspartnere, åbne døre jeg aldrig har åbnet før.
  • At bygge en virksomhed op fra bunden, og se nogle tilfredse kunder, har altid været min drøm.

Målet er…
Mit mål med ZERO engineering er at bygge det op til en mellemstor ingeniørvirksomhed, som – kun og aldeles – arbejder med bæredygtige, sunde og driftsvenlige bygninger. Derudover dele vores viden med så mange som muligt, bl.a. vha. denne blog. Hvorfor skal vi alle gå rundt og gemme på vores Excel-ark, beregningsmetoder, procesværktøjer m.m. når klima- og biodiversitetskrisen kommer buldrende med hastige skridt. Jeg kan godt forstå konkurrencehensynet, men det må vi sætte til siden, indtil vi har fået styr på den globale opvarmning og tab af biodiversitet.
Stille og roligt er drømmen også at opbygge et værdigrundlag op for virksomheden, et værdigrundlag som skal danne grundlag for alt vores arbejde. Stærkt inspireret af hele Danmarks Ove Arup, se evt. her.

Bæredygtigt byggeri er stadig nyt for mange i byggebranchen, og jeg håber at ZERO engeering’s rejse kan bidrage til, at så mange som muligt, lige fra bygherre til håndværkere, begynder at tænke i bæredygtige baner og stille krav. Det behøver ikke kun at være CO2, men også biodiversitet, cirkulær byggeteknik, genbrug, svanemærkede fugemasser osv.
Bæredygtigt byggeri kan være mange ting.

I håb om at ZERO engineering kan bidrage til en mere bæredygtig verden, glæder jeg mig til fremtidige opgaver og udfordringer.

Hvorfor navnet ZERO engineering?
Hvorfor navnet ZERO engineering? Jo, det hænger sammen med at jeg hedder Zeynel, dvs. Z, og ikke mindst ZERO’s, dvs. tallet 0’s, associationer med klimadagsordenen herunder “balance”, “nul-udledning” “neutralitet” osv. Den sidste del “Engineering” hænger selvfølgelig sammen med min ingeniørbaggrund, men også at lægge vægt på ingeniørfagets betydning for at træffe de gode (bæredygtige) valg ifm. byggeprocesser.

Som min store inspirationskilde ingeniør Ove Arup sagde:
Engineering problems are undefined, there are many solutions, good, bad and indifferent. The art is to arrive at a good solution. This is a creative activity, involving imagination, intuition and deliberate choice. – citat Ove Arup

Med venlig hilsen

Zeynel Palamutcu
M: 6140 1555
E: zp@zeroengineering.org

3 kommentarer til “Zeynel Palamutcu har valgt at starte ZERO engineering ApS pr. 1. sept. 2021. Og hvorfor nu det?

  1. Lyder meget spændende ift. klimaloven og den tid vi går i møde, fortsæt endelig det progressive arbejde, jeg følger med, og al held og lykke

    Like

Skriv en kommentar